I Spirits of Life CAL’en der er et bestemt antal nøgler i hver farve. Og det er med god grund – i første del af opskriften er der nemlig et skema over, hvor mange gram af hver farve du skal bruge til hver del.
Derfor er det virkelig vigtigt, at du altid ved, hvor meget garn du har brugt på hver del, så du ikke bruger for meget og derved løber tør. Der er selvfølgelig en lille”buffer”, så det ikke er lige til øllet. Men det er stadig vigtigt at være opmærksom.
Jeg har lavet mit eget lille system med nøglerne i ziplock poser med små sedler i. Jeg vejer det resterende garn, når jeg er færdig med den pågældende del for at sikre mig, at jeg ikke har overskredet den korrekte mængde. Og indtil videre har det passet perfekt.